Folketinget præsenterede i september måned 2025 en dårlig nyhed for Henrik Sass Larsen. Den tidligere socialdemokratiske minister og mangeårige parlamentariker blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn. Men i oktober kom den gode nyhed: Folketingets præsidium – med Venstres formand Søren Gade i spidsen – besluttede at tildele ham førtidspension. Ikke nok med at Sass allerede næste år ville kunne hæve sin månedsløn på 23.800 kroner i folketingspension, da han fylder 60 år. Nu slipper han endda for at vente.
Samtidig – og her bliver det absurd – sidder præcis de samme partier og forhandler hårdere regler på plads for almindelige borgere dømt for kriminalitet. I juni 2025 blev et bredt flertal enige om, at rockere, bandemedlemmer og andre, der dømmes for grov kriminalitet, skal have frakendt deres førtidspension i fem år efter udstået straf. Karantæneperioden for andre offentlige ydelser blev samtidig skærpet fra tre til fem år. Og i oktober 2025 fremlagde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lovforslag, der også vil fratage psykisk syge behandlingsdømte deres pensioner og sociale ydelser.
En dobbeltmoral, der lugter langt væk
Dybvad Bek har været krystalklar i sin argumentation. "Vores velfærdssystem er jo ikke skabt til at forgylde folk, der er dømt for kriminalitet", lød det fra ministeren ved førstebehandlingen af lovforslaget 31. oktober. Og statsminister Mette Frederiksen har gentaget mantraet i årevis: "Hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet... så skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som os andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig. Det handler om ret og pligt".
Men når den kriminelle hedder Henrik Sass Larsen og har brugt to årtier i Folketinget, gælder reglerne tilsyneladende ikke. Det får flere partier til at rejse sig på bagbenene. Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen kalder situationen "helt forrykt": "Vi har lige siddet og forhandlet stramninger, hvor almindelige kriminelle – altså ikke 'politiker-kriminelle' – i højere grad skal have frataget retten til eksempelvis førtidspension... Men åbenbart gælder der noget andet, når der er tale om et tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og minister".
Danmarksdemokraternes gruppeformand Peter Skaarup har nu bedt Søren Gade om at komme i Udvalget for Forretningsordenen for at svare på, hvorfor præsidiet tog denne beslutning, og om reglerne overhovedet er tidssvarende. Enhedslisten bakker op om kritikken.
Når systemet beskytter sine egne
Henrik Sass Larsen sikrede sig i sin tid netop den højest mulige folketingspension ved at stoppe præcis på dagen, hvor han opnåede 20 års medlemskab af Folketinget – fra 1. oktober 2000 til 30. september 2019. Den makspension giver ham resten af livet 35.056 kroner om måneden, når han fylder 65 år. Og han fik som minister også optjent en særlig ministerpension på omkring 104.000 kroner om året fra efterlønsalderen.
Det er pensionsvilkår, som selv flittige offentligt ansatte med topposter må stirre langt efter. Og nu får Sass altså pengene før tid – mens han sandsynligvis sidder i fængsel og afsoner sin dom. Samtidig argumenterer regeringen for, at psykisk syge behandlingsdømte skal fratages deres ydelser, fordi det ifølge Kaare Dybvad Bek ville være forkert at "forgylde" kriminelle.
Folketingets administration har afvist at svare på, hvad der præcist ligger til grund for beslutningen om Sass' førtidspension, med henvisning til "tilbageholdenhed, når det gælder oplysninger på personniveau". Det er påfaldende, at en sag af denne offentlige interesse mødes med tavshed, mens lovforslag om at straffe socialt udsatte behandles i fuld offentlighed.
Hvem er velfærdsstaten egentlig til for?
Her står vi altså med en situation, hvor de samme politikere, der på talerstolen fordømmer kriminelle og kræver økonomiske konsekvenser, bag lukkede døre vælger at beskytte deres egne. Det handler ikke om, hvad man har gjort – men om hvem man er. Hvis du er rocker, bandekriminel eller psykisk syg behandlingsdømt, skal du fratages dine ydelser i årevis efter udstået straf. Hvis du er tidligere minister og dømt for besiddelse af børneporno, får du førtidspension.
Institut for Menneskerettigheder har allerede påpeget, at dele af de nye stramninger er uproportionale og diskriminerende. De rammer mennesker, som i forvejen er dybt udsatte, og som risikerer at ende i endnu længere frihedsberøvelse, fordi de mister deres økonomiske grundlag. Men hvad med proportionaliteten i at belønne en dømt politiker med førtidspension?
Mette Frederiksen talte om ret og pligt. Kaare Dybvad Bek talte om, at kriminelle ikke skal forgyldes. Søren Gade og præsidiet handler i modsat retning. Og der er næppe nogen, der tror, at Henrik Sass Larsen ville få den samme velvilje, hvis han hed noget andet, boede i en udsat bydel, og aldrig havde haft nøglekortet til Christiansborg.
Så hvem er velfærdsstaten egentlig til for? Og hvorfor er der to sæt regler – ét for dem med magt, ét for alle andre?
